KLIMAHYKLERI
Af: Charlotte Mathiassen

INFORMATION 17. december 2009  

Meldingen fra det officielle Danmark ramte lige midt i hjertet på den kampagne under klimatopmødet i København, som Foreningen Frit Tibet i tæt samarbejde med tibetanere i eksil og Tibet-støtteorganisationer fra hele verden har iværksat under navnet ‘Tibet Third Pole’ for at skabe opmærksomhed om klimaforandringerne i Tibet og den tætte sammenhæng mellem tibetanernes selvbestemmelsesret og en bæredygtig forvaltning af Tibets naturressourcer.

Videnskabsfolk kalder Tibet og Himalaya for ‘den tredje pol’, fordi området med sin store ismasse og permafrost, der nu trues af smeltning og overgennemsnitligt store temperaturstigninger, har afgørende betydning for klimaet og ikke mindst for Asiens vandressourcer. Mange af Asiens største floder har deres udspring i Tibet. Hvis gletsjerne smelter og floderne tørrer ud, får det enorme konsekvenser ikke kun for tibetanerne men for de befolkninger, der lever ved Mekong og Brahmaputra, ved Indus og Yangtze og ved mange af de andre floder, som danner levegrundlag for hundredvis af millioner af mennesker.

‘ Miljøfanger’

I stedet for at tage denne trussel alvorligt opdæmmer og omdirigerer Kina i stor stil Tibets floder for at forsyne Kina med energi og vand. Beijing har samtidig iværksat en proces, hvis formål er at flytte størstedelen af Tibets nomader bort fra græslandet og bosætte dem i triste bosættelser uden adgang til deres traditionelle livsformer - eller alternative beskæftigelsesmuligheder. Nomaderne kan ikke modsætte sig flytningen eller vælge at leve, som de altid har gjort. De har ingen mulighed for at deltage i beslutninger, der har afgørende betydning for dem selv og for den tibetanske kultur, Tibets og Asiens fremtid. De få, der har prøvet, er blevet i dømt strenge straffe.

Blandt tibetanerne tales der om ‘miljøfanger’, som de forventer, at der vil blive mange flere af fremover. Kina nægter at erkende, at nomaderne som de traditionelle forvaltere af Tibets græsland, er en forudsætning for at tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne med den viden, de har opbygget i århundreder. Græslandets tilstand er ikke kun vigtig for nomaderne og deres flokke af yakokser og får, men har betydning for hele økosystemet.

Den danske regering vælger helt bevidst at se bort fra Kinas overgreb på det tibetanske folk og bøje sig for kinesiske krav, ene og alene fordi Kina er en stormagt og vigtig handelspartner. Det er ellers ikke småting, Kina gør sig skyldig i. For bare at nævne nogle få krænker Kina med tvangsflytningen af nomaderne og udplyndringen af Tibets naturressourcer tibetanernes ret til deres eget land, naturressourcer, kultur og traditionelle livsformer; opdæmningen af floderne krænker retten til vand for millioner af mennesker uden for Kinas grænser og den brutale undertrykkelse af den tibetanske befolknings ret til i en demokratisk proces selv at vælge den måde, de vil leve på, krænker dens ret til informations- og ytringsfrihed samt deltagelse i beslutningsprocesser, der berører Tibets fremtid.

Derfor opfordrer ‘Tibet Third Pole Kina’ til at sætte en stopper for flytningen af Tibets nomader, til at stoppe udplyndringen og den ikke-bæredygtige udnyttelse af Tibets naturressourcer og tillade en uvildig undersøgelse af det tibetanske økosystems tilstand. Vi opfordrer til at udvikle strategier for en grænseoverskridende tilgang, der kan muliggør tilpasning til og afdæmpning af effekterne af klimaforandringer og til at give tibetanerne ret til fuld deltagelse i genopretningen, forvaltningen og bevarelsen af Tibets miljø.

Der er mange muligheder for at forvalte Tibets ressourcer bæredygtigt. For eksempel er der et stort potentiale for vand- og vindkraft som alternativ til opdæmning af floderne. De tibetanske nomader må igen inddrages som de bedste forvaltere af Tibets sårbare natur - også i forbindelse med naturbeskyttelsesområder. Det er for længst erkendt rundt om i verden, at udelukkelse af de traditionelle forvaltere af et naturområde ikke kun er en krænkelse af deres rettigheder, men ej heller giver den bedste løsning for naturen.

Tibetanerne ved bedst

Lige nu er hundreder af græsrødder og ngo’er fra alverdens lande i København for at lægge pres på forhandlerne for at indgå en klimaaftale, der lytter til ‘folkenes stemmer’. For første gang ved en klimakonference deltager en tibetansk delegation fra det tibetanske eksilsamfund. Tibetanerne fra Tibet er ikke til stede. De har ingen mulighed for at tilslutte sig de mange, der bruger klimatopmødet til at fortælle os, at klimaforandringer og menneskerettigheder er uadskillelige, og at der ikke kan være en retfærdig aftale uden klimaretfærdighed, som er blevet et kernekrav blandt græsrødderne.

Så sent som den 25. juni udtalte udviklingsministeren i forbindelse med offentliggørelsen af ‘Strategien for Demokrati og Menneskerettigheder i Udviklingssamarbejdet’, at: »Fremme af demokrati og menneskerettigheder … står som en central målsætning i regeringens udenrigspolitik…« Måske skulle hun give udenrigsministeren et kopi af strategien og minde ham om, at menneskerettighederne er udelelige og også omfatter retten til selvbestemmelse. Vi betragter det som Danmarks ansvar at støtte det tibetanske folk i at dæmme op for den potentielle katastrofe i Tibet og store dele af Asien, når bjergene smelter og vil også efter COP15 arbejde for at skabe den nødvendige viden og opmærksom herom. Måske er det, som står på spil her, ikke så meget Tibets uafhængighed i sig selv, som det er spørgsmålet om, hvorvidt tibetanernes selvbestemmelse ikke er den eneste udvej for at undgå den eskalerende klima- og miljøkatastrofe.

Vestens Hykleri
Læs Bo Bjørnvigs analyse af situationen i Tibet og anmeldelse af Claude Levinsson bog "Tibet - en anderledes udfordring", der er udkommet på dansk på http://weekendavisen.e-pages.dk/view/7262/5/section.html

After the Games
Nicholas Christoph analyserer mulighederne for Tibet efter OL i følgende artikel i New York Times den 14. august
http:://www.nytimes.com/2008/08/14/opinion/14kristof.html?_r=1&hp=&adxnnl=1&adxnnlx=1218722417-5la8yGlU1+NaLdnLprwH3Q&oref=slogin

Da æbletræet blomstrede midt i den koldeste tid på en lille, fattig

gårdsplads i Tibet, var man klar over, at det barn, som snart skulle fødes,

var et helt specielt barn.

Tarab Tulku blev født i trægrisens år – i 1934, ikke langt fra hovedstaden,

Lhasa, i Tibet. Han blev hurtigt genkendt som den nye inkarnation af Tarab

Tulku, og kun et år gammel blev han sat på tronen i sit kloster i Sydtibet.

Allerede som seksårig rejste han sammen med et stort følge til Drepung

Klosteruniversitet for at påbegynde sine studier – en tre ugers rejse på

hesteryg gennem Tibet, en både farefuld og forunderlig rejse.

Tarab Tulkus liv afspejler Tibets tragiske historie, og som så mange andre

reinkarnerede lamaer måtte han flygte til fods over Himalayabjergene til et

liv i eksil, da kineserne besatte landet. Under barske forhold i en indisk

flygtningelejr færdiggjorde han sin gesheuddannelse.

Ved Prins Peters og Dalai Lamas mellemkomst blev Danmark hans nye hjem.

Tarab Tulku fortsatte her sin forskning i buddhistisk filosofi og fik samtidig

en sjælden og dyb forståelse af den vestlige kultur, det vestlige sind og af

vestlig tænkning. Han udviklede Unity in Duality, der er en udlægning af

det universelle i buddhismen. Det er ligeledes en metode til, hvordan man i

praksis kan anvende denne dybe indsigt til at leve et liv i fred og harmoni

med både sig selv og andre.

Denne bog er en utraditionel biografi, der levendegør den tibetanske

kultur og filosofi med udgangspunkt i Tarab Tulkus personlige historie.

Bogens overskud går ubeskåret til Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og

Tarab Institute. Forlag, forfattere og alle der har bidraget til bogens tilblivelse

har givet afkald på vederlag.

FRA FORFATTERNES FORORD:

I 1985 tog Tarab Tulku initiativ til grundlæggelsen af Dansk Selskab for Tibetansk

Kultur, og det var her, vi mødte ham. Da Tarab Tulku alt for tidligt døde i 2004,

besluttede vi at mindes dette helt usædvanlige menneske med en bog. En biografi

ville nok have ligget Tarab Tulku fjernt. Han var et meget beskedent menneske.

Hans fokus var altid forskningen i og formidlingen af den tibetanske kultur i alle

dens aspekter.

Derfor har vi valgt en mere utraditionel biografi, hvor den tibetanske kultur

levendegøres gennem Tarab Tulkus personlige historie. For at understrege bogens

intention om at give et billede af den rige tibetanske kultur er den inddelt i fire

hovedafsnit med hver sin farve, der sammen med den hvide papirfarve udgør

de fem grundfarver i den tibetanske buddhisme. Farverne genfinder vi i mange

thangaer og mandalaer, som f.eks. sandmandalaen på bogens side 195 og i det

tibetanske flag.

Korte biografiske afsnit indrammer bogens øvrige kapitler og fortæller historier

fra det gamle Tibet. I interviews med familie og venner og i artikler af kolleger

møder vi munken, ægtemanden og faderen, igangsætteren, forskeren, lamaen,

vennen og digteren.

Artikler af Tarab Tulku og andre fagfolk belyser sider af den tibetanske kultur,

som har særlig relevans for hans liv, og vi bringer uddrag af Tarab Tulkus livsværk

Unity in Duality, der giver en indføring i buddhismens universelle filosofi og videnskab.

Bogens artikler er i kronologisk orden, men det er meningen, at de både skal

kunne læses hver for sig og i sammenhæng. Enkelte gentagelser af fakta vil derfor

forekomme.

Tarab Tulku lærte gennem årene at forstå os her i vesten og kunne derfor formidle

sin store viden til os. Hans liv blev til et smukt møde mellem øst og vest, som

har beriget os alle.

Our Tibet - The True Story of a Tibetan Family
http://ourtibet.linkartist.com.au/




.

Kampen om Faklen 14. april 2008 på DR 1

De Olympiske Lege er tænkt som en festlig begivenhed hvor folk fra hele verden kan mødes i fred og fordragelighed. Men OL er også en enestående mulighed for værtslandet til at vise hvad de kan. Netop sådan havde den kinesiske hovedstad Beijing regnet med det skulle blive. De seneste ugers tumult i forbindelse med den olympiske fakkels færd gennem verden har dog vist at verdens største sportslige begivenhed næppe bliver det Kina drømte om.

Vi ser på den aktuelle situation, krisen mellem Kina og Tibet, som den bliver brugt og misbrugt i forbindelse med OL, vi forsøger at se sagen fra alle sider og med debat i studiet skabe klarhed over hvorvidt en boykot af åbningsceremonien er det rigtige valg.

Freya Putt fra ITSN og Charlotte Mathiassen deltog i udsendelsen.

Se den på
http://www.dr.dk/DR1/horisont/2008/04/16121332.htm

Kampen om Faklen den 15. april 2008 på P1

De Olympiske Lege er for de fleste betragtet som den største sportslige begivenhed. Det er dog også stedet, hvor folk fra hele verden mødes og symboliserer dermed, at vi på trods af religiøse, etniske og andre forskelligheder forsøger at leve i fred og fordragelighed med hinanden. Man skal dog ikke være blind for at OL også er en mulighed for værtslandet for at vise resten af verden alt hvad de formår. OL var for Beijing nok netop tænkt som sådan et presitige-projekt, der ville kunne rette op på Kinas blakkede ry, når det kommer til menneskerettigheder, behandlingen af etniske minoriteter og kinesernes ytringsfrihed. Men med de seneste ugers tumult omkring den olympiske fakkels færd gennem verden tyder meget på at OL ender med at blive et politisk mareridt for Kina.

Vi ser på hvad PR-fiaskoen kan komme til at betyde for Kina? Hvordan forholder kineserne sig til al balladen og er Vestens trussel om boykot ren hykleri? Og hvorfor bliver politik altid blandet med sport?

Charlotte Mathiassen deltog i udsendelsen

Hør udsendelsen på
http://www.dr.dk/P1/Horisontpaap1/udsendelser/2008/04/11093251.htm