BESTYRELSEN

Anne-Mette med nye venner i Tibet

BESTYRELSEN 2009-2010

Ved generalforsamlingen den 26. maj blev der valgt ny bestyrelse.

Anne-Mette Kruse
Birgitte Nystrøm
Charlotte Mathiassen (formand)
Emilie Ellehauge
Henrique Figueras
Signe Mathiassen

Suppleant:
Anne-Christine Hagedorn

Revision:
Stella Lützer
Norbert Wildermuth


Bestyrelsen er til genvalg ved den årlige generalforsamling i maj 2010.

Alle bestyrelsesmedlemmer har tidligere vist interesse for Tibet.


Anne-Mette besøgte Østtibet i 2007 og har taget de fleste billeder på hjemmesiden

Birgitte har i mange år støttet tibetanske flygtninge

Charlotte er på tredje år nordisk repræsentant i det internationale netværk for Tibetorganisationer (ITSN). Hun var tidligere formand i Støttekomiteen for Tibet og redaktør af komiteens medlemsblad. Hun har været aktiv i Tibet støtte arbejdet siden 1989. I sin uddannelse som antropolog specialiserede hun sig i tibetanske samfund. Hun har også gjort et velment forsøg på at lære tibetansk. I sommeren 2007 besøgte hun Tibet (Amdo, Kham) sammen med Anne-Mette

Henrique har længe interesseret sig for at lave sjove aktioner for Tibet

Jane har i mange år lavet kulturelle arrangementer for Tibet og på anden måde engageret sig for Tibet. I sin butik Samarkand deler hun materiale ud om Tibet og fortæller sine kunder om situationen der

Anne-Christine har som journalist skrevet om Tibet

Emilie og Signe har begge skrevet stor opgave omTibet i gymnasiet

Alle betalende medlemmer kan stille op til bestyrelsen ved den årlige Generalforsamlingen


BESTYRELSEN SKRIVER


ÅRSBERETNING 2009

26. maj 2010
 
 

 

Størstedelen af foreningens energi blev i 2009 brugt på at gøre Tibet synlig ved klimatopmødet i København (COP15) i december. Vi tog initiativ til at stifte en arbejdsgruppe i det internationale Tibetnetværk, der senere fik navnet Tibet Third Pole. Under og efter et møde i London i juli med nogle få andre repræsentanter for Tibet foreninger kom der rigtigt gang i aktiviteterne: udvikling af logo, visioner og krav, oprettelse af egen hjemmeside, registrering af gruppens medlemmer ved det officielle topmøde i Bellacentret, deltagelse i Klimaforums forberedelse til NGOers deltagelse i COP 15, planlægning af aktiviteter under COP 15, pressearbejde, indbydelse til andre TSGer til at deltage i gruppen og frem for alt et stort arbejde for at få en delegation af tibetanere i eksil til at deltage i COP 15, logistik og fundraising. Det var et ekstremt travlt efterår, hvilket betød, at der ikke blev tid til overs til meget andet i foreningen.

 

FFT deltog som aktivt medlem i Tibet Third Pole gruppen i en række arrangementer under COP 15. Vi deltog i Global Day of Action den 12. december sammen med andre Tibet organisationer og støtter. Det var en flot demonstration, hvor Tibet Third Pole var meget synlig med tibetanske flag, bannere og yaks. Vi havde en fotoudstilling under Klimaforum i Øksnehallen støttet af en sympatisør. Derudover havde vi to offentlige arrangementer om Tibet Third Pole ved Klimaforum, et offentligt arrangement i Bellacentret og deltog i filmarrangementer i Grand Teatret, hvor der blev vist film med relevans for klima, miljø og leveforhold i Tibet. Formanden skrev også en artikel til Information, der kritiserede regeringens forandrede holdning overfor Tibet og gjorde opmærksom på klimaforandringer i Tibet og vores kampagne. FFT’s formand var akkrediteret til COP15, hvilket betød adgang til Bellacentret. Her arbejdede Tibet Third Pole især på at skabe kontakter mellem den tibetanske delegation og andre delegationer.

 

Af andre aktiviteter afholdt FFT som planlagt en Generalforsamling i maj, hvor vi efterfølgende viste film og fortalte om Tibet Third Pole initiativet og ligeledes diskuterede, om foreningen i fremtiden skal fokusere på miljø, klima, de miljømæssige menneskerettigheder og leveforholdene for tibetanerne i Tibet. Det blev besluttet at give foreningen en klarere profil i forhold til de andre Tibet organisationer i Danmark.

 

Vores hjemmeside http://www.frittibet.dk/ blev fortsat læst af rigtigt mange og levede nogenlunde op til sit fomål om at være en levende hjemmeside med mange forskellige oplysninger, billeder og baggrundsstof. Hjemmesiden blev så vidt muligt opdateret med de fleste relevante nyheder fra de internationale netværk, som FFT har kontakt til. Op til klimatopmødet i København (COP 15) tilføjede vi to sider, der direkte relaterede til miljø og klima og til COP 15

 

FFT var aktivt medlem af det internationale Tibet støttenetværk ITSN med formand Charlotte Mathiassen som nordisk repræsentant i styregruppen. To medlemmer af FFT’s bestyrelse deltog i november i det regionale ITSN møde i Dublin sammen med repræsentanter fra andre europæiske medlemsgrupper. Her blev bla diskuteret strategier, kampagner og visioner for fremtiden og deltagerne kunne deltage i forskellige workshops, bla medietræning for at forbedre deres kapacitet. FFT præsenterede sammen med andre medlemmer af Tibet Third Pole kampagnen for deltagerne.

 

FFT havde ved udgangen af året ca. 45 medlemmer. Selvom aktiviteterne under Klimatopmødet gav ca. 10 nye medlemmer, havde vi ikke de fornødne ressourcer til at hverve nye medlemmer. Antallet af medlemmer er ikke afgørende for foreningen som sådan  – men manglen på aktive medlemmer gjorde det svært at intensivere aktiviteterne i det forløbne år.